Galaksestien – en drømmesti i Vollsmose

Ved det store grønne område mellem Egeparken og Abildgårdskolen vil der blive skabt en 210 meter lang sti af runde granitfliser, som bliver suppleret af farverige mosaikcirkler. Stien vil blive åbnet i løbet af 2021 og er lavet af kunsteneren Jens Settergren.

Galaksestien forbinder boligområdet med skolen, og der er tale om en skolesti og et kunstprojekt, som skal være sjovt at gå på opdagelse i. 

Kunstneren har skabt et værk, der består af runde granitsten med farverige mosaikcirkler. I disse cirkler vil der være motiver fra historien og kulturen, som f.eks. yin og yang, gamle illustrationer af himmelfænomener og NASA’s visualisering af et sort hul.

Anlæggelsen af Galaksestien skal ske i samspil med de øvrige forandringer i Vollsmose, men det er forventningen, at skolebørnene – og alle andre – vil kunne benytte stien fra efteråret 2021.