Høring

Høring af Miljørapport 

Fremtidens Vollsmose har udarbejdet Bydelsplan for Vollsmose 2025 og har besluttet, at der skal udarbejdes en frivillig miljøvurdering af planen. Nu er miljørapporten klar og sendes dermed i høring.

Det er politisk besluttet at Fremtidens Vollsmose skal stå i spidsen for den fortsatte omdannelse af Vollsmose. Bydelsplan Vollsmose 2025 danner retningen for omdannelse af Vollsmose i den forestående planlægning af de konkrete projekter.

Bydelsplan Vollsmose 2025, er udarbejdet af Fremtidens Vollsmose P/S, som er ejet af Odense Kommune, de almene boligselskaber i området (Civica og FAB) samt Ap Ejendomme (selskab ejet af AP Pension).

Miljøvurderingens resultat er nu dokumenteret i miljørapporten, som har til formål at afdække væsentlige miljøpåvirkninger i den tidlige planlægning.

Efter høringen vil Fremtidens Vollsmose gennemgå høringssvarene og opdatere Bydelsplan Vollsmose 2025, hvis det er nødvendigt. Herefter udarbejdes en sammenfattende redegørelse, der vil blive offentliggjort.  

Miljørapporten er den 24. juni 2025 sendt i høring til og med den 26. august 2025.

Høringssvar skal venligst sendes til mefha@fremtidensvollsmose.dk

Ved afgivelse af høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvar.

Du kan finde høringsmaterialet, som består af miljørapporten her: 

Bydelsplanen sætter natur, bæredygtighed, byliv og fællesskaber i centrum. Med en ny bygade, letbane og adgang til områdets unikke natur skabes rammerne for et trygt og indbydende byliv med varierede boligformer, butikker og erhverv i arkitektur af høj kvalitet. Du kan se bydelsplanen herunder:

Illustration af fremtiden byrum i Vollsmose