Genhusning

Hvis din bolig skal renoveres eller skal rives ned, så skal du genhuses. Det vil sige, at du skal flytte til en anden bolig – det kan enten være midlertidigt eller permanent.

Som beboer i Vollsmose kan du finde mere information om din boligsituation på denne side. Her kan du læse om, hvad der skal ske i din boligafdeling og hvornår du har mulighed for at deltage i informationsmøder.

Det er FAB og Civica som står for genhusningen af beboerne i Vollsmose. Begge boligorganisationer har mange års erfaring med at genhuse beboere og er derfor godt forberedt på, hvordan det gøres på en god måde.

 Ønsker du yderligere information om genhusning og mulighederne under et genhusningsforløb, kan du læse mere i genhusningsfolderen fra din boligorganisation.

Bor du ved FAB

(Birkeparken)

Bor du ved Civica

(Egeparken, Bøgeparken, Granparken og Lærkeparken)

Info til dig, der skal flytte

Når du skal flytte, kan der opstå mange spørgsmål.

Her kan du læse, hvad du skal gøre, hvis dit barn f.eks. skal skifte dagpleje, børnehave eller skole.

Du kan også læse om aktiviteter og fællesskaber i dit nye lokalområde, og hvordan du som ældre fortsat får støtte fra Odense Kommune efter, du er flyttet.

Hvis du skal flytte, og dit barn går i dagpleje, vuggestue eller børnehave
  • Du skal først overveje, om du ønsker, at dit barn skal flytte dagpleje, vuggestue eller børnehave.
  • Hvis du ønsker det, skal du kontakte Pladsanvisningen så hurtigt som muligt. Her får du oplyst, hvilke muligheder du har for plads i en ny dagpleje, vuggestue eller børnehave i det område, du og din familie flytter til. Find kontaktoplysninger på Pladsanvisningen her: odense.dk/kontaktpladsanvisningen Når du kontakter Pladsanvisningen, er det vigtigt, at du oplyser, at I flytter i forbindelse med genhusning. Du skal bruge NemID, hvis du vil ændre dine ønsker til dit barns dagtilbud. Det samme gælder, hvis du ønsker at melde dit barn ud.
Hvis du skal flytte, og dit barn går i folkeskole
  • Du skal først snakke med skolelederen på dit barns nuværende folkeskole. Han eller hun kan fortælle dig, hvilken folkeskole dit barn hører til efter, I er flyttet, og hvilke muligheder, du har for valg af ny folkeskole.
  • Bagefter skal du kontakte skolelederen på den nye folkeskole. Skolelederen på din nuværende folkeskole kan hjælpe dig med kontaktinformation til den nye folkeskole.
  • Hvis du ønsker et nyt fritidstilbud (f.eks. fodbold, spejder eller blokfløjte) til dit barn, skal du snakke med fritidsvejlederen på dit barns nuværende folkeskole. Skolelederen på dit barns nuværende folkeskole kan hjælpe dig med kontaktinformation. Går dit barn på en fri- eller privatskole, så er der ikke en fritidsvejleder, du kan tale med. I stedet kan du på næste side finde information om Odenses mange fritidstilbud.
  • Hvis du har andre spørgsmål, kan du kontakte skolelederen på dit barns nuværende folkeskole.
Støtte til dig, der er ældre

Selvom du flytter til et nyt lokalområde, vil du stadig få den hjælp fra kommunen, som du plejer. Du vil blive tilknyttet en ny udkørende gruppe, men det hele vil ske automatisk, så du behøver ikke at gøre noget.

Hvis du har spørgsmål eller er utryg ved at skulle skifte til en ny udkørende gruppe, kan du ringe til INDGANGEN, der er din indgang til ældre- og handicapområdet.

INDGANGENs telefonnummer er:
63 75 25 75

INDGANGENs åbningstider er:
Man til ons: 10.00 – 15.00
Torsdag: 10.00 – 17.00
Fredag: 10.00 – 13.00

Du kan også ringe til den udkørende gruppe, du er tilknyttet lige nu.
Numrene på vores udkørende grupper finder du her: www.odense.dk/hjemmepleje

Find fritidsaktiviteter i dit nye lokalområde

I dit nye lokalområde er der mange muligheder for at få en aktiv fritid og finde fællesskaber. Odenses mange foreninger står klar til at tage imod dig og din familie, hvis I har lyst til at dyrke motion eller måske være kreative i jeres fritid.

  • Du kan finde mange af byens mere end 500 foreninger på odense.dk/fritidsportalen, bl.a. idrætsforeninger og aftenskoler. Du skal gå ind under siden ”Foreningsregister” for at se alle tilbud.
  • Hvis du har en interesse, du gerne vil dele med andre som f.eks. bøger, blomster eller biler, er boblberg.dk et godt sted at møde nye mennesker med samme interesse. På Boblberg kan du bl.a. også finde byens frivillighuse med aktiviteter og fællesskaber for ældre. På Boblberg kan du søge efter et fællesskab, der allerede findes, eller selv oprette et.
  • socialvejviser.dk kan du finde alle frivillige sociale foreninger i Odense.
  • Til børn: Du kan altid tale med fritidsvejlederen på dit barns nuværende folkeskole. Skolelederen på dit barns nuværende folkeskole kan hjælpe dig med kontaktinformation på foreninger i dit nye lokalområde.

Legepladser og grønne områder
Odense byder på en masse legepladser, parker og naturområder, hvor du kan nyde livet.

Her kan du læse mere om mulighederne i dit lokalområde

På byens biblioteker er der rig mulighed for gratis at låne bøger, spil, blade m.m. Oversigt over byens biblioteker: www.odenserundt.dk/biblioteker

Lær din by bedre at kende ved at bruge:
www.odenserundt.dk

www.odense.dk/brugbyen

Har du spørgsmål til din mulighed for boligstøtte eller indskudslån?

Ønsker du at vide mere om boligstøtte og muligheden for at søge, så læs her: www.odense.dk/boligstøtte

Ønsker du at vide mere om indskudslån og muligheden for at søge, så læs her: www.odense.dk/indskudslån

 

Renoveringen af boligafdelingerne i Vollsmose

Renoveringen af boligafdelingerne i Vollsmose sker i nedenstående periode. Genhusningen sker først når der er lavet en helhedsplan for boligafdelingen. Genhusningen sker løbende og umiddelbart inden en bolig skal renoveres eller rives ned

2017
Fysisk helhedsplan for Fyrreparken

FAB udarbejdede sammen med beboerne en fysisk helhedsplan, som blev godkendt oktober 2017

2020
Fysisk helhedsplan for Bøgeparken

Beboerne har mulighed for at give input til den fysiske helhedsplan. Godkendelse af planen finder sted vinteren 2020

2021
Fysisk helhedsplan for Birkeparken

FAB udarbejder i samarbejde med beboerne en fysisk helhedsplan med henblik på godkendelse

Omdannelse af Bøgeparken begynder
2022
Fysisk helhedsplan for Granparken

Beboerne har mulighed for at give input til den fysiske helhedsplan i løbet af sommeren 2022. Godkendelse af planen finder sted i efteråret 2022

2023
Den fysiske helhedsplan for Fyrreparken er gennemført
2024
Renovering af Birkeparken begynder
Omdannelse af Granparken begynder
Fysisk helhedsplan for Lærkeparken

Beboerne har mulighed for at give input til den fysiske helhedsplan. Godkendelse af planen forventes at finde sted sommeren 2024

Fysisk helhedsplan for Egeparken

Beboerne har mulighed for at give input til den fysiske helhedsplan. Godkendelse af planen forventes at finde sted vinteren 2024

2026
Den fysiske helhedsplan for Birkeparken er gennemført
Omdannelse af Lærkeparken begynder
Den fysisk helhedsplan for Bøgeparken er gennemført
2027
Omdannelse af Egeparken begynder
Den fysiske helhedsplan for Granparken er gennemført
2028
Den fysiske helhedsplan for Lærkeparken er gennemført
2029
Den fysiske helhedsplan for Egeparken er gennemført